El Niño
Grundbeskrivelse
El Niño er et naturligt forekommende oceanografisk fænomen, som forstyrrer de normale havstrømme og vejret i landene, der omkranser Stillehavet ved ækvator og får også midlertidigt indflydelse på det globale klima.
Havet ud for Ecuadors og Perus kyster opvarmes, og der sker et skift i den lokale havstrøm. Det varme lag af overfladevand breder sig - specielt mod vest langs med ækvator. Lufttrykket falder, og der kommer store mængder nedbør ved vestkysten af Sydamerika og længere inde i landet. Fiskeriet i området falder gevaldigt, da fiskene søger væk fra det varme vand, mens landbruget nyder godt af den øgede nedbør. Dog kan en for stor mængde regn give jordskred i tørre områder.
El Niño har også indflydelse på vejret andre steder på Jorden. F.eks. giver den tørke i Indien under monsun-tiden og voldsomme mængder regn ved Sydamerikas kyster og den sydlige del af USA. Den mindsker antallet af orkaner i Atlanterhavet og påvirker retningen og styrken af stormene på de nordlige breddegrader. Globalt set bliver klimaet kortvarigt mere varmt og tørt.
El Niño varer generelt 6-12 måneder og kommer gennemsnitligt hvert 3.-5. år. Den efterfølges af enten en neutral periode (normalt klima) eller af La Niña, som er en koldere og mere ekstrem version af de normale klimaforhold.
Læs mere om La Niña.
Uddybende beskrivelse
Under normale forhold blæser der en kraftig østlig passatvind, der driver en stærk havstrøm. Den presser varmt vand fra øst mod vest. Der er et lavere lufttryk i vest pga. den varme luft, der stiger til vejrs. I øst stiger en kold havstrøm op og luften er koldere. Luften cirkulerer fra øst mod vest ved overfladen, stiger op i vest og fra vest mod øst i højden og synker ned i øst.
Når sommeren topper på den sydlige halvkugle, opvarmes havet ud for Ecuador og det nordlige Peru, hvor overfladestrømmen normalt er kold og vand fra en kold dybhavsstrøm opstiger med næringsrigt vand, der er vigtigt for det lokale havfugle- og fiskeliv.
El Niño starter normalt på grund af en forstyrrelse af passatvinden, så den midlertidigt svækkes. Den årlige opvarmning af overfladevandet ved Ecuadors kyst hjælper med at svække passatvinden yderligere, og så begynder El Niño.
Under El Niño svækkes passatvindene, overfladevandet opvarmes og det kolde opstigende vand holdes nede. Det varme vandlag breder sig langs ækvator og ændrer lufttrykket både i øst og vest. Trykket falder i øst og stiger i vest og den normale cirkulation svækkes eller vendes om. Jetstrømmene forskydes, hvilket også får konsekvenser for vejret andre steder på kloden.
Når El Niño er gået i gang, opvarmes overfladevandet endnu mere end normalt og opstigningen af koldt vand stoppes. Luften ved havoverfladen opvarmes, og den stiger til vejrs og skaber dermed et lavere tryk ved overfladen. Da luften altid bevæger sig mod det laveste tryk, svækkes passatvindene i Stillehavet, der normalt bevæger sig mod vest til Indonesien og den nordlige del af Australien.
Havstrømmene ved overfladen er drevet af vinden, så havstrømmene under passatvindene svækkes i samme grad, som vindene. På grund af det spreder der sig et overfladelag af varmt vand langs med ækvator hen til El Niños startområde. Da varmt vand ikke længere presses mod Indonesien, bliver det varme overfladelag i havet hen mod Indonesien tyndere og køligere. Det medfører, at lufttrykket stiger, da luften opvarmes mindre og stiger langsommere til vejrs.
Nogle af de globale konsekvenser af El Niño er, at både den polare og den subtropiske jetstrøm forskydes og dette forstyrrer den globale luftcirkulation og det lokale klima andre steder på kloden. Storme og frontsystemer på vores breddegrader bliver kraftigere, og deres baner ændres, da de påvirkes af polarjetstrømmens placering.
Der sker et betydeligt fald i mængden af nedbør i Indonesien, Filippinerne og i det nordlige Australien. Monsunen i Indien bliver betydeligt svagere, og det medfører tørke i det nordvestlige Indien. Generelt bliver der varmere og mere tørt under El Niño. Nogle områder får dog øget nedbør, såsom Sydamerikas kyster og den sydlige del af USA.
Forskydelsen af jetstrømmen er ansvarlig for, at der dannes færre orkaner i Nordatlanten, da forskellen mellem vinden i højden og vinden ved overfladen er for stor. De færre orkaner medfører, at der falder mindre nedbør i den Mexicanske Golf.
Læs mere om La Niña.
Marie Dissing Paulsen
Emner
Vælg en kategori
Faktaboks
El Niño - Jesusbarnet
El Niño betyder på spansk, ’drengebarnet’ eller ’Jesusbarnet’. Fænomenet har fået sit navn, fordi de lokale fiskere ved Sydamerikas vestkyst gennem århundreder, har observeret en svag varm havstrøm hvert år ved juletid.
Faktaboks
Krig, epidemi og El Niño
Set gennem historien sammenfalder El Niño med perioder af tørke nogle steder og andre steder oversvømmelser, der kan medføre epidemier af sygdomme båret af myg, som f.eks. Malaria og Dengue feber. Der er også teorier om en sammenhæng mellem flere væbnede konflikter og El Niño. Risikoen for en væbnet konflikt bryder ud væsentligt større, der hvor de klimatiske forandringer bringer tørke og hungersnød. F.eks. mener man, at en kraftig El Niño kan have været medvirkende til undergangen af flere kulturer i Peru, når klimaforandringer skadede landbruget i regionen.
Faktaboks
Passatvinde
Vinde, som vedholdende blæser fra 30. breddegrad hen imod og langs med Ækvator.
På den nordlige halvkugle afbøjer Corioliskraften vinden med uret, så den blæser fra nordøst og på den sydlige afbøjes mod uret på den sydlige og blæser fra sydøst. Styrken af vinden påvirkes blandt andet af årstiden og El Niño/La Niña. Den når generelt sit maksimum i løbet af vinterhalvåret.
