https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/listetemplate/ da Sun, 05 Apr 2026 18:44:36 +0200 Sun, 05 Apr 2026 18:44:36 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/afm/ AFM står for Atomic Force Microscopy (atomisk kraft mikroskopi, på dansk), der er efterkommeren...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/afm/" alt="AFM - Atomisk kraft mikroskop" title="AFM - Atomisk kraft mikroskop"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/afm/afmstamp55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/afm/ Sun, 11 Mar 2001 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/aerodynamik/ Aerodynamikken er den gren af fysikken, der omhandler luftarter (gasser) i bevægelse.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/aerodynamik/" alt="Aerodynamik - væskedynamik" title="Aerodynamik - væskedynamik"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/aerodynamik/aerostamp55-2.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/aerodynamik/ Sun, 11 Mar 2001 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/alfastraaling/ α-stråling er heliumkerner udsendt fra atomkerner.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/alfastraaling/" alt="Alfastråling" title="Alfastråling"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/alfastraaling/alfastraaling-55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/alfastraaling/ Thu, 22 Mar 2001 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/antipartikler/ En antipartikel er en ”omvendt” ladet partikel af en normal partikel.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/antipartikler/" alt="Antipartikler" title="Antipartikler"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/antipartikler/antipartikel-animation.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/antipartikler/ Wed, 20 Jun 2001 12:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/asteroider/ Asteroider er klippestykker der befinder sig i solsystemet, de fleste  mellem Mars og Jupiters baner....<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/asteroider/" alt="Asteroider" title="Asteroider"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/asteroider/55x55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/asteroider/ Fri, 28 Sep 2001 10:00:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/atmosfaeriske_vinduer/ Jorden  er beskyttet af atmosfæren mod bl.a. Solens farlige ultraviolette stråler.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/atmosfaeriske_vinduer/" alt="Atmosfæriske vinduer" title="Atmosfæriske vinduer"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/atmosfaeriske_vinduer/55px-Atmospheric_window.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/atmosfaeriske_vinduer/ Sun, 07 Oct 2001 09:45:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/atommodel/ En atommodel er en beskrivelse af elektronerne i et atom.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/atommodel/" alt="Atommodel" title="Atommodel"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/atommodel/ScientificLinux-Logo-55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/atommodel/ Mon, 08 Oct 2001 11:15:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/baser/ En base er ifølge danskeren Johannes Brøndsted et stof, som kan optage en eller flere hydrogenioner,...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/baser/" alt="Baser" title="Baser"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/baser/OH-base.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/baser/ Mon, 14 Jan 2002 10:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/betastraaling/ β-stråling er elektroner eller positroner udsendt fra atomkerner med høj hastighed.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/betastraaling/" alt="Betastråling" title="Betastråling"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/betastraaling/Betastrahlung-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/betastraaling/ Thu, 14 Mar 2002 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/bigbang/ Big Bang er universets dannelse for knap 14 milliarder år siden.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/bigbang/" alt="Big Bang" title="Big Bang"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/bigbang/universe_expansion_55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/bigbang/ Sat, 04 May 2002 00:00:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/bohrmodel/ Niels Bohrs atommodel fra 1913 indledte brugen af kvantefysik i forbindelse med atomets struktur.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/bohrmodel/" alt="Bohrs atommodel" title="Bohrs atommodel"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/bohrmodel/bohr55x55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/bohrmodel/ Thu, 08 Aug 2002 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/boelger/ Bølger på en vandoverflade  er et velkendt, synligt fænomen.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/boelger/" alt="Bølger" title="Bølger"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/boelger/wave_55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/boelger/ Sat, 21 Dec 2002 13:45:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/c/cellen/ Cellen er den mindste bestanddel, der er klassificeret, som værende levende i en levende organisme....<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/c/cellen/" alt="Cellen" title="Cellen"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/c/cellen/cell2-stamp55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/c/cellen/ Mon, 03 Feb 2003 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/c/cern/ CERN er en forkortelse for Conseil Européen pour la Researche Nucléaire - det europæiske...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/c/cern/" alt="CERN" title="CERN"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/c/cern/LHC-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/c/cern/ Tue, 11 Mar 2003 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/c/cirkel/ Når noget med masse bevæger sig i en bane med en konstant afstand til et fast midtpunktet,...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/c/cirkel/" alt="Cirkelbevægelser" title="Cirkelbevægelser"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/c/cirkel/cirkel55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/c/cirkel/ Tue, 13 May 2003 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/d/dobbeltstjerner/ En dobbeltstjerne er to stjerner, der står så tæt sammen på himlen, at man ikke kan...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/d/dobbeltstjerner/" alt="Dobbeltstjerner" title="Dobbeltstjerner"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/d/dobbeltstjerner/albireohunterwilson-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/d/dobbeltstjerner/ Mon, 02 Aug 2004 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/d/drivhuseffekt/ Drivhuseffekten medfører, at atmosfæren danner et isolerende lag, som holder på varmen...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/d/drivhuseffekt/" alt="Drivhuseffekt" title="Drivhuseffekt"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/d/drivhuseffekt/Drivhuseffekten-55px.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/d/drivhuseffekt/ Mon, 06 Sep 2004 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/el_nino/ El Niño er et fænomen, som forstyrrer havstrømme og vejret i landene omkring Stillehavet...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/el_nino/" alt="El Niño" title="El Niño"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/el_nino/el_nino-55px.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/el_nino/ Wed, 15 Jun 2005 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elasticitet/ Det elastiske modul eller E-modulet fortæller noget om et elastisk materiales modstandskraft mod...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elasticitet/" alt="Elasticitet - Youngs modul" title="Elasticitet - Youngs modul"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elasticitet/young55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elasticitet/ Thu, 16 Jun 2005 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elastiskstod/ I et elastisk stød er både kinetisk energi og impuls bevaret.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elastiskstod/" alt="Elastisk stød" title="Elastisk stød"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elastiskstod/Newtons_Cradle-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elastiskstod/ Fri, 17 Jun 2005 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/em/ Elektron-mikroskopet  har rykket grænserne for mikroskopien og gør det muligt...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/em/" alt="Elektronmikroskopet" title="Elektronmikroskopet"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/em/stamp55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/em/ Sat, 18 Jun 2005 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elektrisk_felt/ En elektrisk ladning er en kilde til et elektrisk felt.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elektrisk_felt/" alt="Elektrisk felt" title="Elektrisk felt"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elektrisk_felt/VFPt_plus_thumb_55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elektrisk_felt/ Sun, 19 Jun 2005 10:45:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elektrisk_element/ Et elektrisk element kan opbevare elektrisk energi normalt i form af kemiske forbindelser.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elektrisk_element/" alt="Elektrisk element" title="Elektrisk element"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elektrisk_element/55px-Duracell-AA.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elektrisk_element/ Sun, 19 Jun 2005 14:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/exoplaneter/ Planeter, der kredser om andre stjerner end Solen kaldes exoplaneter<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/exoplaneter/" alt="Exoplaneter" title="Exoplaneter"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/exoplaneter/Corot-9b-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/exoplaneter/ Fri, 02 Dec 2005 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/f/fiktive_kraefter/ Fiktive kræfter oplever vi f.eks. når vi sidder i en accelererende bil.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/f/fiktive_kraefter/" alt="Fiktive kræfter" title="Fiktive kræfter"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/f/fiktive_kraefter/fiktivstamp55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/f/fiktive_kraefter/ Fri, 05 May 2006 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/f/fission/ Ved en fission spaltes en tung atomkerne som f.eks. uran til to mindre kerner.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/f/fission/" alt="Fission" title="Fission"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/f/fission/fission-55px.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/f/fission/ Sat, 13 May 2006 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/galakser/ Galakser er gigantiske ansamlinger af stjerner, gas, støv og mørkt stof.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/galakser/" alt="Galakser" title="Galakser"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/galakser/NGC4414-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/galakser/ Tue, 02 Jan 2007 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/gammaglimt/ Gammaglimt er korte glimt af gammastråling, der kommer fra alle steder på himlen.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/gammaglimt/" alt="Gammaglimt" title="Gammaglimt"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/gammaglimt/Gamma_ray_burst_55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/gammaglimt/ Fri, 05 Jan 2007 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/gammastraaling/ γ-stråling er den mest gennemtrængende type radioaktiv stråling.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/gammastraaling/" alt="Gammastråling" title="Gammastråling"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/gammastraaling/gamma_radiation_55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/gammastraaling/ Fri, 12 Jan 2007 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/grundstofdannelse_i_stjerner/ Alle grundstoffer på nær brint og helium er dannet inde i stjernerne.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/grundstofdannelse_i_stjerner/" alt="Grundstofdannelse i stjerner" title="Grundstofdannelse i stjerner"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/grundstofdannelse_i_stjerner/55px-FusionintheSun.svg.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/grundstofdannelse_i_stjerner/ Thu, 13 Sep 2007 14:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/hastighed/ Hastigheden er et mål for, hvor langt man kan flytte sig på et givet stykke tid.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/hastighed/" alt="Hastighed" title="Hastighed"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/hastighed/gummibaad-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/hastighed/ Sun, 13 Jan 2008 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/higgs/ Higgs-partiklen forårsager at andre partikler har en masse.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/higgs/" alt="Higgs-partiklen" title="Higgs-partiklen"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/higgs/FNAL_ESiegel-505.jpg/higgs55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/higgs/ Mon, 05 May 2008 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/hydrodynamik/ Hydrodynamikken er en gren af fysikken, der omhandler flydende væsker i bevægelse.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/hydrodynamik/" alt="Hydrodynamik - Væskedynamik" title="Hydrodynamik - Væskedynamik"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/hydrodynamik/hydro55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/hydrodynamik/ Wed, 03 Dec 2008 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/j/jetstroemme/ Jetstrømme er smalle vindbælter, som ligger i 7-12 kilometers højde med meget høje...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/j/jetstroemme/" alt="Jetstrømme" title="Jetstrømme"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/j/jetstroemme/polar_and_subtropical_jet_streams.jpgmid-55px.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/j/jetstroemme/ Wed, 03 Dec 2008 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/hoj-lav-tryk/ Høj- og lavtryk, som vi kender fra vejrudsigterne, er områder med højere eller lavere...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/hoj-lav-tryk/" alt="Høj- og lavtryk" title="Høj- og lavtryk"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/hoj-lav-tryk/Megi-55px.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/h/hoj-lav-tryk/ Wed, 24 Dec 2008 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/impuls/ Et legemes impuls er massen gange hastigheden.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/impuls/" alt="Impuls (bevægelsesmængde)" title="Impuls (bevægelsesmængde)"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/impuls/impuls-55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/impuls/ Wed, 08 Jul 2009 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/interferens/ Interferens opstår når flere bølger følges ad<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/interferens/" alt="Interferens" title="Interferens"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/interferens/konstruktiv_interferens-55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/interferens/ Mon, 27 Jul 2009 12:15:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/interstellar_medium/ Stoffet mellem stjernerne i en galakse kaldes det interstellare medium.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/interstellar_medium/" alt="Interstellart medium" title="Interstellart medium"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/interstellar_medium/55px-Orion_Nebula.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/interstellar_medium/ Tue, 28 Jul 2009 14:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/isotop/ Isotoper er atomer med samme antal protoner og et forskelligt antal neutroner.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/isotop/" alt="Isotop" title="Isotop"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/isotop/isotop-55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/isotop/ Sun, 20 Sep 2009 12:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/keplerslove/ Keplers tre love beskriver planetbaners form og planeternes hastigheder i banerne.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/keplerslove/" alt="Keplers love" title="Keplers love"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/keplerslove/Johannes_Kepler_55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/keplerslove/ Fri, 11 Mar 2011 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kinetiskenergi/ Et legemes kinetiske energi  er bestemt som en halv gange massen gange kvadratet på hastigheden...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kinetiskenergi/" alt="Kinetisk energi (bevægelsesenergi)" title="Kinetisk energi (bevægelsesenergi)"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kinetiskenergi/Windmill_55.JPG/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kinetiskenergi/ Fri, 06 May 2011 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kometer/ Kometer er kilometerstore 'snebolde' af støv og is, der bevæger sig rundt i Solsystemet.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kometer/" alt="Kometer" title="Kometer"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kometer/CometDaniel55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kometer/ Mon, 08 Aug 2011 10:00:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/krystallografi/ I Krystallografi beskæftiger man sig med krystallers opbygning.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/krystallografi/" alt="Krystallografi" title="Krystallografi"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/krystallografi/krystal55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/krystallografi/ Thu, 15 Sep 2011 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kvark/ Kvarker er de bestanddele, som udgør bl.a. protoner og neutroner.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kvark/" alt="Kvarker" title="Kvarker"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kvark/quark55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kvark/ Wed, 02 Nov 2011 12:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kvasar/ Kvasarer er blandt de mest lysstærke objekter i universet.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kvasar/" alt="Kvasar" title="Kvasar"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kvasar/kvasar55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kvasar/ Wed, 02 Nov 2011 13:00:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/lanina/ Under La Niña bliver de klimatiske forhold forstærket og mere ekstreme. Den kolde strøm...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/lanina/" alt="La Niña og ENSO (El Niño Southern Oscillation)" title="La Niña og ENSO (El Niño Southern Oscillation)"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/lanina/LaNina-55px.jpeg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/lanina/ Sun, 01 Jan 2012 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/laser/ Laservirkningen opstår, når lys på en kontrolleret måde vekselvirker med atomer.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/laser/" alt="Laseren" title="Laseren"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/laser/laser55x55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/laser/ Thu, 12 Jan 2012 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/livirummet/ Findes der liv andre steder i universet end på Jorden?<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/livirummet/" alt="Liv i Rummet" title="Liv i Rummet"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/livirummet/Lars_of_Mars55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/livirummet/ Mon, 14 May 2012 13:15:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/lyd/ Lyd, som kendes fra f.eks. musik og tale, er faktisk en bølgebevægelse i stof.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/lyd/" alt="Lyd" title="Lyd"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/lyd/Oreja_de_Mozart_55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/lyd/ Sat, 08 Dec 2012 12:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/lyn/ Lyn og torden er et af de mere spektakulære atmosfæriske fænomener man kan opleve her...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/lyn/" alt="Lyn og torden" title="Lyn og torden"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/lyn/lyn55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/lyn/ Fri, 14 Dec 2012 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/hojrehaandsregler/ Højrehåndsregler viser retningen af vekselvirkningen mellem elektrisk strøm og magnetfelter....<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/hojrehaandsregler/" alt="Magnetfelter og højrehåndsregler" title="Magnetfelter og højrehåndsregler"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/hojrehaandsregler/righthand55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/hojrehaandsregler/ Wed, 02 Jan 2013 12:45:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetfelt/ Magnetfeltet kan illustreres med feltlinier, der løber langs feltet.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetfelt/" alt="Magnetisk felt" title="Magnetisk felt"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetfelt/magnetfelt55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetfelt/ Thu, 03 Jan 2013 12:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetpoler/ Magnetiske poler optræder parvis som nord- og sydpol<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetpoler/" alt="Magnetisk nord- og sydpol" title="Magnetisk nord- og sydpol"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetpoler/magnetlille.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/magnetpoler/ Fri, 04 Jan 2013 12:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/merkurpassage/ En merkurpassage forekommer når planeten Merkur passerer foran Solen.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/merkurpassage/" alt="Merkurpassage" title="Merkurpassage"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/merkurpassage/Hinode_mercury_transit_55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/merkurpassage/ Tue, 12 Mar 2013 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/meteorsvaerme/ Hver nat ses stjerneskud eller meteorer på himlen. Når de er særligt hyppige kaldes det...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/meteorsvaerme/" alt="Meteorsværme" title="Meteorsværme"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/meteorsvaerme/55px-Meteor_burst.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/meteorsvaerme/ Wed, 13 Mar 2013 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/molekyle_ens_atomer/ Et grundstofmolekyle indeholder kun én slags atomer<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/molekyle_ens_atomer/" alt="Molekyler med ens atomer - grundstoffer" title="Molekyler med ens atomer - grundstoffer"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/molekyle_ens_atomer/O2_MolecularOrbitals_55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/molekyle_ens_atomer/ Sat, 10 Aug 2013 00:00:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/molekyler_forskellige_atomer/ En kemisk forbindelse er opbygget af mindst to forskellige grundstoffers atomer<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/molekyler_forskellige_atomer/" alt="Molekyler med forskellige atomer" title="Molekyler med forskellige atomer"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/molekyler_forskellige_atomer/55px-H2O_2.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/molekyler_forskellige_atomer/ Sun, 11 Aug 2013 13:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maelkevejen/ Mælkevejen er den galakse som Solsystemet og dermed Jorden befinder sig i.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maelkevejen/" alt="Mælkevejen" title="Mælkevejen"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maelkevejen/milkyway55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maelkevejen/ Mon, 16 Dec 2013 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkenergi/ Mørk energi giver en 'modsatrettet tyngdetiltrækning' som accelererer Universets udvidelse....<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkenergi/" alt="Mørk energi" title="Mørk energi"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkenergi/darkenergy55.jpeg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkenergi/ Sun, 22 Dec 2013 06:00:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkt_stof/ Mørkt stof er stof, der kun giver sig til kende ved sin tyngdekraft.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkt_stof/" alt="Mørkt stof" title="Mørkt stof"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkt_stof/darkmatter.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkt_stof/ Mon, 23 Dec 2013 12:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maaneformoerkelse/ En måneformørkelse opstår når Månen kommer ind i Jordens skygge.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maaneformoerkelse/" alt="Måneformørkelse" title="Måneformørkelse"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maaneformoerkelse/Lunar_eclipse_Alfredo_Garcia_Jr-55px.JPG/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maaneformoerkelse/ Tue, 31 Dec 2013 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/n/neutrinoer/ Neutrinoer er partikler, der næsten ikke vekselvirker med stof.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/n/neutrinoer/" alt="Neutrinoer" title="Neutrinoer"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/n/neutrinoer/191_misrecon_55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/n/neutrinoer/ Thu, 13 Mar 2014 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/n/newton/ Newtons love beskriver, hvordan legemer reagerer på kraftpåvirkninger.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/n/newton/" alt="Newtons love" title="Newtons love"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/n/newton/newtonstamp55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/n/newton/ Sat, 15 Mar 2014 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/n/nordlys/ Nordlyset skyldes partikler fra Solen, der vekselvirker med atomerne højt oppe i Jordens atmosfære....<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/n/nordlys/" alt="Nordlys" title="Nordlys"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/n/nordlys/sydlys55x55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/n/nordlys/ Wed, 13 Aug 2014 11:45:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/o/olbers_paradoks/ Hvorfor er nattehimlen mørk? Der er jo stjerner i alle retninger.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/o/olbers_paradoks/" alt="Olbers' paradoks" title="Olbers' paradoks"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/o/olbers_paradoks/HWOlbers_55_tegning.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/o/olbers_paradoks/ Tue, 16 Jun 2015 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/o/optisk_pincet/ En optisk pincet er et nano-værktøj, der kan flytte rundt på bakterier, virus eller nanopartikler....<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/o/optisk_pincet/" alt="Optisk pincet" title="Optisk pincet"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/o/optisk_pincet/nanopartikler55px.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/o/optisk_pincet/ Wed, 12 Aug 2015 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/partikelaccelerator/ En accelerator producerer en koncentreret stråle af partikler med høj energi.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/partikelaccelerator/" alt="Partikelaccelerator" title="Partikelaccelerator"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/partikelaccelerator/astrid2-55px.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/partikelaccelerator/ Wed, 13 Jan 2016 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/planetdannelse/ Planeter dannes i tætte skyer af kold støv og gas.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/planetdannelse/" alt="Planetdannelse" title="Planetdannelse"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/planetdannelse/gasplanetdannelse55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/planetdannelse/ Thu, 16 Jun 2016 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/polariseret_lys/ Polariseret lys er lysbølger, hvor felterne kun svinger i en bestemt retning<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/polariseret_lys/" alt="Polariseret lys" title="Polariseret lys"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/polariseret_lys/polariseur-55px.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/polariseret_lys/ Tue, 02 Aug 2016 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/potentiel_energi/ Den energi, der bruges til at løfte et legeme op lagres i legemet i form af potentiel energi.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/potentiel_energi/" alt="Potentiel energi (beliggenhedsenergi)" title="Potentiel energi (beliggenhedsenergi)"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/potentiel_energi/lod.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/potentiel_energi/ Sun, 14 Aug 2016 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/protein/ Proteinerne er hovedaktørerne i at få vores organisme til at fungere.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/protein/" alt="Proteiner (æggehvidestoffer)" title="Proteiner (æggehvidestoffer)"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/protein/Fried_egg_sunny_side_up_55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/protein/ Tue, 13 Sep 2016 14:45:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/regnbue/ Regnbuen er et optisk fænomen, der opstår, når solen står lavt og der er vanddråber...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/regnbue/" alt="Regnbuer" title="Regnbuer"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/regnbue/regnbue55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/regnbue/ Sat, 03 Mar 2018 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/speciel_relativitet/ Den specielle relativitetsteori beskriver to systemer, der bevæger sig jævnt i forhold til...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/speciel_relativitet/" alt="Relativitetsteori, specielle" title="Relativitetsteori, specielle"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/speciel_relativitet/Relativity-formula-55px.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/speciel_relativitet/ Thu, 08 Mar 2018 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/ringboelger/ En ringbølge er en bølge, der udbreder sig i cirkler fra et punkt.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/ringboelger/" alt="Ringbølger og plane bølger" title="Ringbølger og plane bølger"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/ringboelger/ring55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/ringboelger/ Thu, 10 May 2018 12:15:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/roedforskydning/ Når en lyskilde er i bevægelse ændres lysets bølgelængde<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/roedforskydning/" alt="Rødforskydning" title="Rødforskydning"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/roedforskydning/Redshift-55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/roedforskydning/ Thu, 20 Dec 2018 15:00:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/roentgenstraaling/ Røntgenstråling er kortbølget elektromagnetisk stråling.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/roentgenstraaling/" alt="Røntgenstråling" title="Røntgenstråling"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/roentgenstraaling/X-Ray55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/roentgenstraaling/ Sat, 22 Dec 2018 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/satellit/ Er live sport live og hvordan kommer man i kredsløb?<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/satellit/" alt="Satellit" title="Satellit"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/satellit/Insat3e-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/satellit/ Mon, 14 Jan 2019 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solen/ Solen er ’vores’ stjerne. Den er blot én blandt mange hundrede millioner stjerner i...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solen/" alt="Solen" title="Solen"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solen/solen55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solen/ Wed, 06 Mar 2019 10:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solformoerkelse/ En solformørkelse opstår når Månen bevæger sig ind mellem Solen og Jorden og...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solformoerkelse/" alt="Solformørkelse" title="Solformørkelse"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solformoerkelse/total_eclipse_55px.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solformoerkelse/ Sun, 17 Mar 2019 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solpletter/ Solpletter er mørke områder i Solens overflade.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solpletter/" alt="Solpletter" title="Solpletter"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solpletter/solplet_contrast-55.bmp/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solpletter/ Tue, 06 Aug 2019 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solstorme/ En solstorm opstår når Jorden rammes af en større plasmasky fra Solen.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solstorme/" alt="Solstorme" title="Solstorme"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solstorme/solstorm55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solstorme/ Tue, 13 Aug 2019 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/spektre/ Et spektrum er opdelingen af stråling efter bølgelængde<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/spektre/" alt="Spektre" title="Spektre"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/spektre/Full_Saturation_Spectrum-55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/spektre/ Mon, 19 Aug 2019 10:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/standardmodellen/ Standardmodellen beskriver de partikler, der udgør hele Universet som vi kender det.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/standardmodellen/" alt="Standardmodellen" title="Standardmodellen"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/standardmodellen/SMstew-quarks-55px.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/standardmodellen/ Tue, 01 Oct 2019 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/statisk_elektricitet/ Hvis man gnider en ballon, bliver den elektrisk og kan hænge på væggen.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/statisk_elektricitet/" alt="Statisk elektricitet" title="Statisk elektricitet"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/statisk_elektricitet/Palais_de_la_decouverte_electrostatique_55_jnl.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/statisk_elektricitet/ Wed, 02 Oct 2019 10:45:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjernedannelse/ Stjerner dannes ved sammentrækning af skyer af gas og støv.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjernedannelse/" alt="Stjernedannelse" title="Stjernedannelse"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjernedannelse/hs-1995-44-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjernedannelse/ Sun, 06 Oct 2019 10:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjerner/ Stjerner får energien til at lyse fra kerneprocesser i deres indre.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjerner/" alt="Stjerner" title="Stjerner"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjerner/star_55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjerner/ Mon, 07 Oct 2019 10:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/strengteori/ I strengteori beskrives elementarpartikler som svingningstilstande i strenge.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/strengteori/" alt="Strengteori" title="Strengteori"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/strengteori/string55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/strengteori/ Mon, 14 Oct 2019 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/staerkkernekraft/ Den stærke kernekraft holder sammen på partiklerne i atomkerner.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/staerkkernekraft/" alt="Stærk kernekraft" title="Stærk kernekraft"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/staerkkernekraft/Quark_structure_proton55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/staerkkernekraft/ Tue, 15 Oct 2019 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/supernova/ En supernova er en kraftig eksplosion fra en døende stjerne.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/supernova/" alt="Supernova" title="Supernova"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/supernova/M1-NASA-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/supernova/ Sun, 27 Oct 2019 12:45:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/svagkernekraft/ Den svage kernekraft optræder bl.a. i beta-henfald af partikler.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/svagkernekraft/" alt="Svag kernekraft" title="Svag kernekraft"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/svagkernekraft/Beta-minus_Decay_55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/svagkernekraft/ Fri, 01 Nov 2019 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/syre/ En syre er et stof, som kan afgive en hydrogenion, når det kommes i vand.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/syre/" alt="Syre" title="Syre"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/syre/syre-thumb.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/syre/ Tue, 10 Dec 2019 10:45:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/t/temperatur/ Temperaturen er et mål for bevægelsesenergien i molekylerne.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/t/temperatur/" alt="Temperatur" title="Temperatur"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/t/temperatur/55px-Tastant_l_aigua_d_una_piscina.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/t/temperatur/ Sun, 08 Mar 2020 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/t/termodynamik/ Termodynamik handler om omdannelsen af energi til varme og arbejde.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/t/termodynamik/" alt="Termodynamikkens hovedsætninger" title="Termodynamikkens hovedsætninger"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/t/termodynamik/termostamp55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/t/termodynamik/ Tue, 10 Mar 2020 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/t/turbulens/ Turbulens opstår hovedsageligt når strømmende gasser eller væsker passerer en forhindring....<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/t/turbulens/" alt="Turbulens" title="Turbulens"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/t/turbulens/turbulence_b55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/t/turbulens/ Sat, 17 Oct 2020 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/u/ubestemthedsrelation/ Heisenbergs ubestemthedsprincip gør det umuligt samtidigt at måle en genstands position og...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/u/ubestemthedsrelation/" alt="Ubestemthedsrelation" title="Ubestemthedsrelation"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/u/ubestemthedsrelation/ubestemt55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/u/ubestemthedsrelation/ Mon, 18 Jan 2021 14:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmeenergi/ Varmeenergi er atomernes uordnede bevægelsesenergi.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmeenergi/" alt="Varmeenergi (termisk energi)" title="Varmeenergi (termisk energi)"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmeenergi/Thermometer-55.JPG/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmeenergi/ Thu, 06 Jan 2022 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmecapacitet/ Varmekapacitet er et mål for, hvor meget varme et materiale kan gemme.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmecapacitet/" alt="Varmekapacitet" title="Varmekapacitet"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmecapacitet/Hot_mug_55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmecapacitet/ Fri, 07 Jan 2022 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmekonvektion/ Når en væske eller gas transporterer varme ved at bevæge sig væk fra varmekilden...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmekonvektion/" alt="Varmekonvektion" title="Varmekonvektion"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmekonvektion/tektonik55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmekonvektion/ Fri, 14 Jan 2022 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmeledning/ Transport af varme i for eksempel metaller.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmeledning/" alt="Varmeledning" title="Varmeledning"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmeledning/metalstang-i-ild55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmeledning/ Sat, 15 Jan 2022 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmestraaling/ Varmestråling er en form for varmetransport og er en af de tre fundamentale mekanismer inden for...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmestraaling/" alt="Varmestråling - varmetransport" title="Varmestråling - varmetransport"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmestraaling/IR55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/v/varmestraaling/ Sun, 16 Jan 2022 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/y/elasticitet/ Youngs modul eller E-modulet fortæller noget om et elastisk materiales modstandskraft mod deformation....<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/y/elasticitet/" alt="Youngs modul - elasticitet" title="Youngs modul - elasticitet"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/elasticitet/young55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/y/elasticitet/ Sun, 10 Aug 2025 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/z/zodiakallys/ Under en mørk himmel kan man undertiden få øje på zodiakallyset - et svagt lysskær...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/z/zodiakallys/" alt="Zodiakallys" title="Zodiakallys"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/z/zodiakallys/Zodiacal_Light_Seen_from_Paranal-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/z/zodiakallys/ Mon, 03 Aug 2026 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/aa/aarstider/ De skiftende årstider er en følge af, at Jordens omdrejningsakse hælder omkring 23º....<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/aa/aarstider/" alt="Årstider" title="Årstider"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/aa/aarstider/Earth-lighting-summer-solstice-55px.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/aa/aarstider/ Thu, 13 Sep 2029 09:30:00 +0200