Baser

Grundbeskrivelse

En base er ifølge danskeren Johannes Nicolaus Brøndsted et stof, som kan optage en eller flere hydrogenioner H⁺, når det kommes i vand. Ifølge en nyere definition er stoffer, som er istand til at danne en kovalent binding ved afgivelse af et elektronpar, også en base. Natrimhydroxid indeholder OH^-, som fraspaltes i vand:
\[\ce{NaOH -> Na+ + OH-} \]

Ammoniak indeholder ikke OH, men er stadig en base, fordi den reagerer med vand på følgende måde:
\[\ce{NH3 + H2O -> NH4+ + OH-} \]

Hvis man kommer syre og base sammen i vand sker der en neutralisation, hvor H⁺ fra syren vil reagere med OH^- fra basen og forme vand. Se f.eks. på reaktionen: HCl + NaOH + H₂O. Lad os se på ionerne, som formes i vand:
\[\ce{ H+ + Cl- + Na+ + OH- -> Cl- + Na+ + H2O } \]

Metalionerne findes på begge sider af reaktionsligningen og er ikke rigtigt deltagende i reaktionen (de går ud), og tilbage er reaktionen mellem hydrogenionen of hydroxidionen, som giver vand.

Uddybende beskrivelse

En base er en proton-acceptor (hvor imod en syre er en proton-doner). Det betyder, at en base først kan virke som en base i selskab med en syre (og omvendt). Kommes en base i et opløsningsmiddel - som oftest vand, da vil vandet altså skulle fungere som syre, hvilket det gør:
\[\ce {NH3 + H2O -> NH4+ + OH-} \]

Vand donerer en proton og agerer syre og bliver dermed til sin korresponderende base nemlig hydroxidionen.

To stærke baser, du formentlig har stiftet bekendtskab med, er NaOH og KOH. De indeholder OH, og når de dissocierer næste fuldstændigt i vand, så dannes den stærke base OH^-. Der findes faktisk stærkere baser end OH^-, som derfor kan hive protoner fra vand, så OH^- dannes. O^2- er et eksempel på sådan en stærk base. Den stærkeste base, som kan optræde i vand bliver dermed OH^-. Set fra en protons synspunkt er en base stærk, hvis den potentielle energi af protonen er lavere hos basen end hos H₂O.

Dan Kofoed