https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/astroliste/ da Fri, 01 May 2026 06:45:12 +0200 Fri, 01 May 2026 06:45:12 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/asteroider/ Asteroider er klippestykker der befinder sig i solsystemet, de fleste  mellem Mars og Jupiters baner....<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/asteroider/" alt="Asteroider" title="Asteroider"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/asteroider/55x55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/asteroider/ Fri, 28 Sep 2001 10:00:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/atmosfaeriske_vinduer/ Jorden  er beskyttet af atmosfæren mod bl.a. Solens farlige ultraviolette stråler.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/atmosfaeriske_vinduer/" alt="Atmosfæriske vinduer" title="Atmosfæriske vinduer"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/atmosfaeriske_vinduer/55px-Atmospheric_window.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/A/atmosfaeriske_vinduer/ Sun, 07 Oct 2001 09:45:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/bigbang/ Big Bang er universets dannelse for knap 14 milliarder år siden.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/bigbang/" alt="Big Bang" title="Big Bang"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/bigbang/universe_expansion_55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/b/bigbang/ Sat, 04 May 2002 00:00:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/d/dobbeltstjerner/ En dobbeltstjerne er to stjerner, der står så tæt sammen på himlen, at man ikke kan...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/d/dobbeltstjerner/" alt="Dobbeltstjerner" title="Dobbeltstjerner"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/d/dobbeltstjerner/albireohunterwilson-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/d/dobbeltstjerner/ Mon, 02 Aug 2004 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/exoplaneter/ Planeter, der kredser om andre stjerner end Solen kaldes exoplaneter<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/exoplaneter/" alt="Exoplaneter" title="Exoplaneter"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/exoplaneter/Corot-9b-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/e/exoplaneter/ Fri, 02 Dec 2005 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/galakser/ Galakser er gigantiske ansamlinger af stjerner, gas, støv og mørkt stof.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/galakser/" alt="Galakser" title="Galakser"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/galakser/NGC4414-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/galakser/ Tue, 02 Jan 2007 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/gammaglimt/ Gammaglimt er korte glimt af gammastråling, der kommer fra alle steder på himlen.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/gammaglimt/" alt="Gammaglimt" title="Gammaglimt"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/gammaglimt/Gamma_ray_burst_55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/gammaglimt/ Fri, 05 Jan 2007 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/grundstofdannelse_i_stjerner/ Alle grundstoffer på nær brint og helium er dannet inde i stjernerne.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/grundstofdannelse_i_stjerner/" alt="Grundstofdannelse i stjerner" title="Grundstofdannelse i stjerner"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/grundstofdannelse_i_stjerner/55px-FusionintheSun.svg.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/g/grundstofdannelse_i_stjerner/ Thu, 13 Sep 2007 14:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/interstellar_medium/ Stoffet mellem stjernerne i en galakse kaldes det interstellare medium.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/interstellar_medium/" alt="Interstellart medium" title="Interstellart medium"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/interstellar_medium/55px-Orion_Nebula.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/i/interstellar_medium/ Tue, 28 Jul 2009 14:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/keplerslove/ Keplers tre love beskriver planetbaners form og planeternes hastigheder i banerne.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/keplerslove/" alt="Keplers love" title="Keplers love"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/keplerslove/Johannes_Kepler_55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/keplerslove/ Fri, 11 Mar 2011 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kometer/ Kometer er kilometerstore 'snebolde' af støv og is, der bevæger sig rundt i Solsystemet.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kometer/" alt="Kometer" title="Kometer"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kometer/CometDaniel55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kometer/ Mon, 08 Aug 2011 10:00:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kvasar/ Kvasarer er blandt de mest lysstærke objekter i universet.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kvasar/" alt="Kvasar" title="Kvasar"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kvasar/kvasar55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/k/kvasar/ Wed, 02 Nov 2011 13:00:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/livirummet/ Findes der liv andre steder i universet end på Jorden?<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/livirummet/" alt="Liv i Rummet" title="Liv i Rummet"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/livirummet/Lars_of_Mars55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/l/livirummet/ Mon, 14 May 2012 13:15:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/merkurpassage/ En merkurpassage forekommer når planeten Merkur passerer foran Solen.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/merkurpassage/" alt="Merkurpassage" title="Merkurpassage"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/merkurpassage/Hinode_mercury_transit_55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/merkurpassage/ Tue, 12 Mar 2013 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/meteorsvaerme/ Hver nat ses stjerneskud eller meteorer på himlen. Når de er særligt hyppige kaldes det...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/meteorsvaerme/" alt="Meteorsværme" title="Meteorsværme"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/meteorsvaerme/55px-Meteor_burst.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/meteorsvaerme/ Wed, 13 Mar 2013 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maelkevejen/ Mælkevejen er den galakse som Solsystemet og dermed Jorden befinder sig i.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maelkevejen/" alt="Mælkevejen" title="Mælkevejen"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maelkevejen/milkyway55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maelkevejen/ Mon, 16 Dec 2013 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkenergi/ Mørk energi giver en 'modsatrettet tyngdetiltrækning' som accelererer Universets udvidelse....<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkenergi/" alt="Mørk energi" title="Mørk energi"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkenergi/darkenergy55.jpeg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkenergi/ Sun, 22 Dec 2013 06:00:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkt_stof/ Mørkt stof er stof, der kun giver sig til kende ved sin tyngdekraft.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkt_stof/" alt="Mørkt stof" title="Mørkt stof"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkt_stof/darkmatter.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/moerkt_stof/ Mon, 23 Dec 2013 12:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maaneformoerkelse/ En måneformørkelse opstår når Månen kommer ind i Jordens skygge.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maaneformoerkelse/" alt="Måneformørkelse" title="Måneformørkelse"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maaneformoerkelse/Lunar_eclipse_Alfredo_Garcia_Jr-55px.JPG/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/maaneformoerkelse/ Tue, 31 Dec 2013 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/o/olbers_paradoks/ Hvorfor er nattehimlen mørk? Der er jo stjerner i alle retninger.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/o/olbers_paradoks/" alt="Olbers' paradoks" title="Olbers' paradoks"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/o/olbers_paradoks/HWOlbers_55_tegning.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/o/olbers_paradoks/ Tue, 16 Jun 2015 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/planetdannelse/ Planeter dannes i tætte skyer af kold støv og gas.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/planetdannelse/" alt="Planetdannelse" title="Planetdannelse"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/planetdannelse/gasplanetdannelse55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/p/planetdannelse/ Thu, 16 Jun 2016 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/roedforskydning/ Når en lyskilde er i bevægelse ændres lysets bølgelængde<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/roedforskydning/" alt="Rødforskydning" title="Rødforskydning"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/roedforskydning/Redshift-55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/r/roedforskydning/ Thu, 20 Dec 2018 15:00:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/satellit/ Er live sport live og hvordan kommer man i kredsløb?<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/satellit/" alt="Satellit" title="Satellit"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/satellit/Insat3e-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/satellit/ Mon, 14 Jan 2019 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solen/ Solen er ’vores’ stjerne. Den er blot én blandt mange hundrede millioner stjerner i...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solen/" alt="Solen" title="Solen"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solen/solen55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solen/ Wed, 06 Mar 2019 10:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solformoerkelse/ En solformørkelse opstår når Månen bevæger sig ind mellem Solen og Jorden og...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solformoerkelse/" alt="Solformørkelse" title="Solformørkelse"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solformoerkelse/total_eclipse_55px.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solformoerkelse/ Sun, 17 Mar 2019 09:30:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solpletter/ Solpletter er mørke områder i Solens overflade.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solpletter/" alt="Solpletter" title="Solpletter"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solpletter/solplet_contrast-55.bmp/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solpletter/ Tue, 06 Aug 2019 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solstorme/ En solstorm opstår når Jorden rammes af en større plasmasky fra Solen.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solstorme/" alt="Solstorme" title="Solstorme"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solstorme/solstorm55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/solstorme/ Tue, 13 Aug 2019 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/spektre/ Et spektrum er opdelingen af stråling efter bølgelængde<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/spektre/" alt="Spektre" title="Spektre"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/spektre/Full_Saturation_Spectrum-55.png/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/spektre/ Mon, 19 Aug 2019 10:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjernedannelse/ Stjerner dannes ved sammentrækning af skyer af gas og støv.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjernedannelse/" alt="Stjernedannelse" title="Stjernedannelse"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjernedannelse/hs-1995-44-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjernedannelse/ Sun, 06 Oct 2019 10:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjerner/ Stjerner får energien til at lyse fra kerneprocesser i deres indre.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjerner/" alt="Stjerner" title="Stjerner"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjerner/star_55.gif/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/stjerner/ Mon, 07 Oct 2019 10:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/supernova/ En supernova er en kraftig eksplosion fra en døende stjerne.<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/supernova/" alt="Supernova" title="Supernova"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/supernova/M1-NASA-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/s/supernova/ Sun, 27 Oct 2019 12:45:00 +0100 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/z/zodiakallys/ Under en mørk himmel kan man undertiden få øje på zodiakallyset - et svagt lysskær...<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/z/zodiakallys/" alt="Zodiakallys" title="Zodiakallys"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/z/zodiakallys/Zodiacal_Light_Seen_from_Paranal-55.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/z/zodiakallys/ Mon, 03 Aug 2026 09:30:00 +0200 https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/aa/aarstider/ De skiftende årstider er en følge af, at Jordens omdrejningsakse hælder omkring 23º....<div class="item-image"><a href="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/aa/aarstider/" alt="Årstider" title="Årstider"><img src="https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/aa/aarstider/Earth-lighting-summer-solstice-55px.jpg/" border="0" alt="" /></a></div> https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/aa/aarstider/ Thu, 13 Sep 2029 09:30:00 +0200