Asteroider

Grundbeskrivelse

Asteroider er klippestykker, der kredser i baner i solsystemet. De fleste findes i Asteroidebæltet, der ligger mellem Mars og Jupiters baner. Det indeholder flere hundrede tusind asteroider.

Der findes også asteroider uden for asteroidebæltet, bl.a. kommer nogle asteroider meget tæt på Jorden, og en sjælden gang imellem rammer de Jorden. Meteorsten stammer fra små asteroider (kaldet meteorider), der er faldet ned på Jorden. Et sammenstød mellem Jorden på yucatan halvøen i mellemamerika og en asteroide for 65 millioner år siden er en mulig grund til, at dinosaurerne uddøde.

Vesta, den næststørste asteroide optaget fra DAWN rumsonden i 2011. (NASA)

Ceres var den første asteroide, der blev opdaget nytårsdag 1800 af den italienske astronom Guiseppe Piazzi. Den er også den største med en diameter på omkring 1000 km. Siden 2006 har den været klassificeret som en dværgplanet ligesom Pluto. Vesta, som ses på billedet, er den næststørste. Den blev opdaget i 1807.

NASA opsendte i 2007 rumsonden Dawn for at undersøge Ceres og Vesta. Den nåede frem til Vesta i sommeren 2011 og kredsede om den i mere end et år, før den fortsatte mod Ceres, som den har kredset om siden marts 2015.

Uddybende beskrivelse

Asteroider eller småplaneter er hovedsageligt opbygget af sten og metaller. De er meget små i forhold til planeterne i Solsystemet. Selv om der er millioner af asteroider i Asteroidebæltet, er deres samlede masse mindre end Månens. På grund af deres lille størrelse har de fleste ikke tilstrækkelig tyngdekraft til at blive trukket næsten kuglerunde som planeterne. Ceres er nogenlunde rund, men Vesta, der kun vejer knap en tredjedel af Ceres, er tydeligt fladtrykt. De fleste af resten er nærmest kartoffelformede. Der er langt flere små end store asteroider. Kun fire er større end 500 km, men de vejer til gengæld lige så meget som alle de andre tilsammen.

Der findes også asteroider uden for Asteroidebæltet, bl.a. de jordnære asteroider, hvis baner krydser Jordens. Af og til kommer de tæt på Jorden og et sammenstød med selv en lille asteroide kan have fatale følger. Derfor overvåger NASAs Near Earth Object program banerne for de objekter, der kommer i nærheden af Jorden. Et sammenstød mellem Jorden og en asteroide kan have forårsaget, at bl.a. dinosaurerne uddøde ved overgangen mellem Kridt- og Tertiærtiden for 65 millioner år siden.

Oprindeligt troede man, at asteroider kunne stamme fra en knust planet, men i dag mener man, at Jupiters tyngdekraft har forhindret asteroiderne i at samle sig til en planet. Da de dermed stammer fra solsystemets dannelse, kan de bruges til datering af Solsystemet.

Fordi asteroider ikke har nogen geologisk aktivitet er deres sammensætning nu den samme som ved dannelsen med undtagelse af radioaktivt henfald. Ved at kigge på isotopforhold af forskellige grundstoffer, for hvilke man kender halveringstiden, kan man regne ud, hvor lang tid materialet har haft til at henfalde.

Mette Friis og Michael Quaade