Solpletter – Fysikleksikon - Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Fysikleksikon > S > Solpletter

06. august 2019

Solpletter

Grundbeskrivelse

Solpletgruppe. Optaget 13. december 2006 af Hinode Solar Optical Observatory-satellitten. (NASA/JAXA).

Solpletter er mørke områder i Solens overflade, som opstår for derefter at forsvinde igen efter dage eller måneder. Solpletterne skabes af magnetfelter, som af og til bryder gennem Solens overflade og samles i ’bundter’  i lodret retning udfra overfladen.

Solpletter kendes i historisk tid tilbage fra kinesiske skrifter fra omkring år 0. De seneste 500 år har astronomer observeret og talt solpletter med forskellige metoder. De mange data, som eksisterer, fortæller os, at solpletter opstår og forsvinder med jævne mellemrum og tiltager i antal periodevis ca. hvert 11 år, men også at der har været perioder hvor der næsten ingen solpletter var i mere end 100 år.

Solen optaget med Solar Dynamics Observtory-satellitten 10. januar 2013. På det tidspunkt var der forholdsvis mange solpletter. (NASA)

Solen optaget med Solar Dynamics Observtory-satellitten 8. september 2013. På det tidspunkt var der næsten ingen solpletter. (NASA)

Solpletter har en radius som typisk er større end Jordens, og kan under særligt gunstige tilfælde ses med det blotte øje gennem et solfilter-glas.

Advarsel: Kig aldrig direkte på Solen uden filter - hverken med det blotte øje og slet ikke gennem en kikkert! Brug i stedet et korrekt konstrueret solfilter til at kigge igennem. Man kan få varige øjenskader eller i værste fald blive blind ved direkte at betragte Solen med ubeskyttet øje!

Uddybende beskrivelse

Behandlet billede, der viser, at solpletterne ser mørke ud, fordi de er mørkere end soloverfladen omkring dem. På en sort baggrund ser solpletten lys ud. (Jacob Trier Frederiksen)

Er solpletterne ikke sorte? - Temperaturen på Solens overflade er ca. 5500 grader, men i solpletterne er temperaturen kun ca. 3500 grader. På grund af temperaturforskellen optræder solpletterne mørkere – ligesom en meget varmt hvidglødende jernstang efterhånden bliver rød, mens den køler, så er den koldere solplet også mørkere, hvis man ser den på en baggrund af Solens overflade med normal temperatur. Solpletter er altså ikke sorte, men mørkere end resten af overfladen. En solplet set på sort baggrund ville optræde med en farve svarende til farven og intensiteten fra en meget kraftig (almindelig) elektrisk glødepære.

Er der hul i Solen dér hvor solpletterne opstår? – Nej; gassen i Solens overflade er dog en smule tyndere dér, hvor der opstår solpletter, men der er ikke tale om huller.

Antallet af solpletter fra 1600 til 2000. Den grønne del af figuren viser mere pålidelige data, da solplet-antallet siden 1749 er blevet registreret systematisk. (Slashme, Wikimedia Commons).

Solpletcyklen på 11 år er overlejret på en cyklus på 22 år, gennem hvilken Solens magnetfelt skifter polaritet; ’magnetisk nord’ bliver til ’magnetisk syd’, og omvendt. Fysikken bag denne polvending er ikke kendt i detalje, men er tæt knyttet til Solens rotation. Solen er en gasformig kugle af varmt plasma, og i modsætning til Jorden roterer Solen differentielt, dvs. med forskellig hastigheder, afhængigt af breddegrad. Ved ækvator er Solen omkring 25 døgn om en omgang, mens det ved polerne tager 34 dage. Denne differentielle rotation har betydning for solplet-cyklen (både den 11- og 22-årige) og for magnet-polvendingen.

Solpletterne er medvirkende til at skabe store eksplosive udladninger af plasma fra Solens overflade. Disse giver anledning til Solstorme og til geomagnetiske storme hér på Jorden – også kendt som rumvejr med bl.a. ekstra kraftige nord- og syd-lys til følge.

Jacob Trier Frederiksen