Solformørkelse – Fysikleksikon - Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Fysikleksikon > S > Solformørkelse

17. marts 2019

Solformørkelse

Grundbeskrivelse

En solformørkelse opstår, når Månen bevæger sig ind mellem Solen og Jorden og skygger for Solens lys.

Animation af en total solformørkelse (MTO, Wikimedia Commons).

En solformørkelse kan kun ses fra en begrænset del af Jorden fordi Månen er så lille, at dens skygge ikke kan dække hele Jorden.

Når hele solskiven er dækket af Månen kaldes formørkelsen total. Er kun en del af solskiven skjult, kaldes formørkelsen partiel. Mange solformørkelser forløber på en måde, så formørkelsen er total i et smalt bånd henover Jordens overflade mens den er partiel i et meget bredere område. Der, hvor formørkelsen er total, indledes og afsluttes den med en partiel fase. Den totale fase er altid kortvarig, op til omkring 7 minutter, mens den partielle fase typisk varer nogle få timer.

Positionerne af Solen, Månen og Jorden ved en solformørkelse (Sagredo, Wikimedia Commons)

Formørkelsen er total i det område, der rammes af Månens helskygge - umbra - og partiel der, hvor Jorden rammes af halvskyggen - penumbra.

Solformørkelsesbriller (Bree, Wikimedia Commons).

Advarsel: Pas på aldrig at se på Solen uden tilstrækkelig beskyttelse af øjnene. Det er galt nok at se op mod Solen med det blotte øje, men bruger man en kikkert kan man være sikker på at få varige synsskader på langt mindre end et sekund. Derfor sætter man filtre foran kikkerten når man ser på Solen. En almindelig type solfilter er en plastfilm med et lag pådampet aluminium, der kun lader en \(1\over{100 000}\)af lyset slippe igennem. Den samme type filter bruges i solformørkelsesbriller, der gør det muligt at se på Solen uden risiko.

Hvis man ikke kan få fat i rigtige solformørkelsesbriller kan man bruge et af de mørke svejseglas til elektrosvejsning. De knap så mørke glas til svejsning og skærebrænding med acetylen og ilt er ikke mørke nok. Det samme gælder almindelige solbriller, overbelyst film, CD'er, affaldssække osv. Selv om lyset ikke direkte skærer i øjnene kommer der ultraviolet og infrarød stråling igennem, som ikke kan ses, men alligevel skader øjnene.

Uddybende beskrivelse

Total solformørkelse, der viser Solens korona (NASA).

En total solformørkelse er en langt mere eksotisk oplevelse end en partiel. Det opleves som om, tusmørket falder på i de minutter, det varer, og rundt langs hele horisonten ses et rødt skær som ved solopgang eller -nedgang. Omkring den formørkede Sol ses koronaen som et uregelmæssigt hvidt skær, og de klareste stjerner og planeter kan også ses på himlen. Sidste gang, en total solformørkelse var synlig i Danmark var 28. juni 1851 og næste gang bliver 25. maj 2142.

Den totale solformørkelse 11. august 1999. Halvskyggen er den store plet, der bevæger sig henover Jorden mens helskyggen er det smalle bånd, der følger midten af halvskyggen. Det er kun i den lille sorte cirkel forrest i totalitetsbåndet, at formørkelsen er total til et givet tidspunkt. Båndet viser helskyggens vej hen over Jorden. (F. Rausch, Wikimedia Commons).

Formørkelsen bevæger sig hen over jordoverfladen, mens Månen passerer forbi Solen set herfra. Månens banehastighed er omkring 1km/s mod øst, mens Jordens overflade bevæger sig med knap 500m/s mod øst ved ækvator som følge af Jordens rotation. På Danmarks breddegrad er hastigheden omkring 270m/s. Det betyder, at skyggepletten normalt bevæger sig fra vest mod øst med over 500m/s. I meget sjældne tilfælde kan skyggepletten bevæge sig mod vest i polaregne når midnatssolen er formørket.

Set fra Jorden fylder både Solen og Månen omkring en halv grad - 30' - på himlen. Et bueminut - 1' - er \(1 \over {60}\)º og et buesekund - 1" - er på samme måde \(1 \over {3600}\)º Både Jordens bane omkring Solen og Månens bane omkring Jorden er elliptiske. Det betyder at afstandene Jord-Måne og Jord-Sol varierer, og at deres tilsyneladende størrelse derfor også varierer. Månens mindste og største udstrækning på himlen er henholdsvis 29'26" og 33'30". De tilsvarende tal for Solen er 31'36" og 32'42".

Ringformet solformørkelse (Magnus Manske, Wikimedia Commons).

Det er samspillet mellem Solens og Månens udstrækning på himlen, der afgør, hvor længe totaliteten varer og hvor stor skyggepletten er på jordoverfladen. Det er hovedsagelig variationerne i Månens udstrækning på over 4', der spiller en rolle, med en mindre effekt af variationerne i Solens udstrækning på 1'6".

Når Månen er tættest på Jorden fylder måneskiven mere end solskiven på himlen. Her kan kerneskyggen blive op til 250km bred. Omvendt vil solskiven fylde mere end måneskiven når Månen er længst fra Jorden. Når Månen er længst fra Jorden vil den derfor ikke dække Solen helt. Det fænomen kaldes en ringformet solformørkelse.

Michael Quaade