Merkurpassage – Fysikleksikon - Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Fysikleksikon > M > Merkurpassage

12. marts 2013

Merkurpassage

Grundbeskrivelse

En merkurpassage forekommer når planeten Merkur passerer foran Solen. Når det sker kan man se den som en ganske lille sort plet, der bevæger sig hen over solskiven i løbet af nogle timer.

Merkurpassagen 8. november 2006. Merkur er den lille sorte plet lidt under midten af solskiven og lidt til højre. (Brocken Inaglory, Wikimedia Commons).

Merkur er kun 88 døgn om at komme en gang rundt om Solen, så den står i retning mod Solen nogenlunde hver fjerde måned. I langt de fleste tilfælde passerer den over eller under Solen set fra Jorden fordi Merkurs og Jordens baner omkring Solen ikke ligger i samme plan.

En gang i mellem står Jorden, Merkur og Solen på linje og Merkur mellem Jorden og Solen. Når det sker kan vi se Merkur med Solen som baggrund. Det forekommer med uregelmæssige tidsintervaller; der kan gå op til 13 år mellem to merkurpassager, men de kan også ske med kun 3½ års mellemrum.

I årene mellem 2000 og 2100 forekommer disse 14 merkurpassager:

  • 07. maj 2003
  • 08. nov 2006 - ikke synlig i Danmark
  • 09. maj 2016
  • 11. nov 2019
  • 13. nov 2032
  • 07. nov 2039
  • 07. maj 2049
  • 09. nov 2052 - ikke synlig i Danmark
  • 10. maj 2062
  • 11. nov 2065 - ikke synlig i Danmark
  • 14. nov 2078
  • 07. nov 2085
  • 08. maj 2095
  • 10. nov 2098

Uddybende beskrivelse

Skæringslinjen mellem Jordens og Merkurs baneplaner kaldes knudelinjen. En merkurpassage finder sted når både Jorden og Merkur passerer knudelinjen helt eller næsten samtidigt. Ved en merkurpassage skal Merkur naturligvis befinde sig mellem Solen og Jorden - det kaldes at den er i nedre konjunktion med Solen. Ved en øvre konjunktion er Merkur omme på den anden side af Solen og kan ikke ses.

Knudelinjen er skæringslinjen mellem Merkurs (grøn) og Jordens (blå) baneplaner. (Orion 8, Wikimedia Commons).

Jorden passerer knudelinjen to gange om året, 8. maj og 10. november. Derfor sker merkurpassager altid indenfor få dage omkring disse to datoer.

Merkurs bane er forholdsvis excentrisk - dvs. den afviger en del fra en cirkelbane. Når Merkur er tættest ved Solen er afstanden knap 46 millioner kilometer mens den er næsten 70 millioner kilometer fra Solen når den er længst væk. Forskellen er over 50%. Jordens bane er meget nærmere ved at være cirkulær. For Jorden er de tilsvarende tal 147 og 152 millioner kilometer. Her er forskellen kun lidt over 3%

I maj er Merkur langt fra Solen mens den er tæt på Solen i november. Det betyder, at Merkur ved passager i maj bevæger sig langsommere hen over Solen fordi dens banehastighed er størst tæt ved Solen. Merkurpassagen 15. november 1999 varede ikke engang en time mens den 9. maj 2016 varede 7½ time. Varigheden afhænger ikke kun af hastigheden, men også af, hvor tæt Merkur passerer midten af solskiven. Ved passagen 10. november 1973 passerede Merkur lige forbi solskivens centrum og den passage varede 5½ time.

Desuden er dens vinkeludstrækning på himlen større i maj fordi den er tættere på Jorden når den er længere fra Solen. Under en passage i maj fylder Merkur 12" - 12 buesekunder - på himlen mens den ved en passage i november kun fylder 10".

Merkur tæt på solskivens rand optaget af Hinode satellitten ved merkurpassagen i 2006. (Hinode JAXA/NASA/PPARC).

En merkurpassage starter med første kontakt når merkurskiven netop rører solskiven. Tre minutter senere følger anden kontakt, hvorefter Merkur er helt inde foran solskiven. Passagen er på sit højeste når Merkur ses nærmest centrum af solskiven. Når passagens nærmer sig sin afslutning ses tredje kontakt når merkurskiven rører solskiven indvendigt og er på vej ud. Passagen afsluttes med fjerde kontakt, hvorefter Merkur er helt fri af solskiven.

Det er kun de indre planeter Merkur og Venus, der kan passere ind foran Solen. Venuspassager er langt sjældnere end merkurpassager. Det skyldes at Venus har en meget større bane og derfor oftere vil passere nedre konjunktion uden at skygge for Solen. Venuspassager optræder i par med otte års mellemrum, mens der er mere end 100 år mellem hvert par. De seneste venuspassager fandt sted 8. juni 2004 og 6. juni 2012. De næste sker først i 2117 og 2125.

Michael Quaade