Mælkevejen – Fysikleksikon - Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Fysikleksikon > M > Mælkevejen

16. december 2013

Mælkevejen

Grundbeskrivelse

Alle de stjerner, der kan ses på nattehimlen, tilhører Mælkevejen. Navnet kommer fra det mælkehvide bånd af stjerner som kan ses henover himlen på stjerneklare nætter. De fleste stjerner i Mælkevejen befinder sig i en flad skive, og det er også her at Solsystemet befinder sig. Skiven har spiralarme som strækker sig fra Mælkevejens centrum og udad.

360 graders panarama af Mælkevejen som set fra Jorden. Mælkevejens centrum kan ses som den stærkest lysende del i midten af billedet. De mørke dele af billedet er støv som blokerer lyset fra de bagvedliggende stjerner. (Wikimedia Commons).

Vi ved ikke præcis hvor mange spiralarme Mælkevejen har, da alle vores observationer er begrænset af, at vi befinder os inde i Mælkevejen. Vi ved dog, at tætheden af stjerner og gas er højere i spiralarmene end udenfor. Den højere gastæthed gør, at der stadig er aktiv stjernedannelse i Mælkevejens spiralarme.

Helt inde i midten af Mælkevejen findes et supertungt sort hul kaldet Sagittarius A*. Navnet skyldes, at det set fra Jorden befinder sig i stjernebilledet Skytten eller Sagittarius. Det sorte hul vejer cirka en million gange så meget som Solen.

Mælkevejen er næsten lige så gammel som Universet som er cirka 13.8 milliarder år.

Uddybende beskrivelse

Mælkevejen er den galakse, som Solsystemet og dermed Jorden befinder sig i. Den er klassificeret som en spiralgalakse med en bjælke. Mælkevejen indeholder 200-600 milliarder stjerner, og har en diameter på 100.000-200.000 lysår. Udover alle stjernerne estimeres det, at Mælkevejen indeholder så mange som 50 milliarder planeter, hvoraf op til 500 millioner befinder sig i en afstand fra deres stjerne, hvor de kan huse liv. Vi har dog endnu ikke fundet liv nogen andre steder i Universet end på Jorden. Mælkevejens overordnede struktur består af en bjælkeformet region i midten som er omgivet af en skive af stjerner og gas. Skiven er omgivet af en endnu større halo bestående af mørkt stof som udgør op mod 9/10 af den samlede masse i Mælkevejen.

Infrarødt billede af Mælkevejens kerneområde. Det infrarøde lys med en bølgelængde på 2 μm trænger gennem støvet, der blokerer for synligt lys, så man kan se mange stjerner, der ellers er skjult. (2 Micron All Sky Survey, 2MASS/G. Kopan, R. Hurt).

Solsystemet befinder sig formodentlig i udkanten af en spiralarm i en afstand på cirka 26000 lysår fra Mælkevejens centrum. Dette er cirka halvvejs ude i skiven af stjerner. Alle stjernerne i Mælkevejen roterer rundt om galaksens centrum, og solen er cirka 250 millioner år om et omløb om Mælkevejens centrum. Vi ved, at Mælkevejen er mindst 13.2 milliarder år gammel, da den ældste stjerne som er observeret i Mælkevejen har denne alder. Det vil sige, at Mælkevejen er meget gammel, og at den er dannet kort tid efter Universets dannelse for 13.8 milliarder år siden.

Sagittarius A* er et supertungt sort hul i midten af Mælkevejen. Massen af det sorte hul er bestemt ud fra dets gravitationelle påvirkning af stjerner helt inde i Mælkevejens centrum og er på cirka en million gange Solens masse.

Mælkevejens nærmeste naboer er de Magellanske Skyer og en mængde af små dværggalakser. Den nærmeste store nabo er Andromedagalaksen som er en spiralgalakse der er noget større end Mælkevejen. Mælkevejen og Andromedagalaksen bevæger sig mod hinanden, så om 3-4 milliarder år vil de kollidere. Der er dog så langt mellem stjernerne i de to galakser at stjernerne ikke vil kollidere, men eventuelle gasskyer i de to galakser kan kollidere. Hvis det er tilfældet kan det være startskuddet til ny stjernedannelse.

Jens Juel Jensen