Måneformørkelse – Fysikleksikon - Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Fysikleksikon > M > Måneformørkelse

31. december 2013

Måneformørkelse

Grundbeskrivelse

Billedserie, der viser det indledende forløb af den totale måneformørkelse 15. april 2014, optaget fra Mexico. (Javier Sánchez, Wikimedia Commons).

En måneformørkelse opstår når Månen kommer ind i Jordens skygge. Ved en måneformørkelse ser vi fra Jorden Månens overflade, der helt eller delvist ligger i Jordens skygge - modsat en solformørkelse, hvor vi ser Solen være helt eller delvis skjult bag Månen. Når vi på Jorden oplever en måneformørkelse, vil det ses som en solformørkelse fra Månen - set derfra er Solen skjult bag Jorden.

Tidsserieoptagelser af måneformørkelsen 28. september 2015. Optaget fra Bochum, Tyskland. (LordToran, Wikimedia Commons).

En måneformørkelse finder altid sted ved fuldmåne. Ved fuldmåne er Jorden nogenlunde mellem Solen og Månen, så Solen kan skinne forbi Jorden på hele den del af Månen, der vender mod Jorden. Det betyder, at Jorden befinder sig nogenlunde mellem Solen og Månen, så dens skygge i nogle tilfælde rammer Månen. Tilsvarende kan en solformørkelse kun ske ved nymåne, hvor Månen er mellem Solen og Jorden.

En Måneformørkelse kan ses fra hele den del af Jorden, hvor Månen er oppe - ikke som en solformørkelse, der kun er synlig fra en del af Jordens overflade og endda kun kan være total i et smalt bælte hen over Jorden.

Måneformørkelsen 28. september 2015 var speciel fordi der samtidigt optrådte to fænomener, der opstår helt uafhængigt af hinanden:

  • Der var total måneformørkelse og derfor også fuldmåne
  • Månen var i perigæeum - det punkt i sin bane, der er nærmest ved Jorden.

Det havde den effekt at Månen så stor ud på himlen samtidigt med at den var formørket. Det sker igen i 2033.

Uddybende beskrivelse

Diagram over en måneformørkelse. Den del af Månen, der er inde i Jordens helskygge - Umbra - ses formørket, men den del, der er i halvskyggen - Penumbra - ser næsten helt almindelig ud. Tegning: (Segredo, Wikimedia Commons).

I starten og slutningen af formørkelsen er Månen inde i Jordens halvskygge - Penumbra - hvor Jorden kun skygger for en del af Solen. I denne penumbrale fase er det svært at se at Månen overhovedet er formørket - det betyder kun, at månelyset er en smule svagere. Det er når Månen bevæger sig ind i Jordens helskygge - Umbra - hvor hele Solen er skjult, at der begynder at ske noget, vi kan se fra Jorden. I denne umbrale fase bliver den solbelyste del af måneoverfladen gradvis mindre, og nu er der markant forskel på den lyse og den mørke del. Grænselinjen mellem den belyste og den mørke del følger krumningen af Jordens overflade. Det betyder at den partielt formørkede Måne ser helt anderledes ud end en halvmåne.

Forløbet af måneformørkelsen 28. september 2015. (Tomruen, Wikimedia Commons).

Den totale fase af måneformørkelsen 8. oktober 2014. Det røde lys fra Jorden ses tydeligt. (Alfredo Garcia Jr.).

Partiel måneformørkelse 7. september 2006. (Vassia Atanassova).

 

Når Månen når helt ind i Jordens helskygge, starter den totale fase, hvor Solen set fra Månen er helt skjult af Jorden. Månen er som regel ikke helt mørk under totaliteten. Noget af Solens lys afbøjes af Jordens atmosfære, så det rammer Månen. Fra Månen ville det kunne ses som en rødlig ring omkring Jorden. Det røde lys, der rammer måneoverfladen, bevirker at den formørkede Måne lyser med at svagt rødligt lys. Af og til bruges den dramatiske betegnelse  Blood Moon - Blodmåne - for den rødt lysende Måne.

Efter totaliteten gennemløber formørkelsen de samme faser i omvendt rækkefølge. Ved en partiel måneformørkelse kommer Månen ikke helt ind i Jordens helskygge, så der er hele tiden noget af måneoverfladen, der er belyst af Solen. På samme måde kan der også optræde penumbrale halvskyggeformørkelser, hvor ingen del af Månen kommer ind i helskyggen.

En måneformørkelse er som regel et mere langvarigt fænomen end en solformørkelse. En måneformørkelses totale fase varer typisk en times tid eller lidt mere, mens en solformørkelse maksimalt kan opleves som total i omkring 7 minutter.

Jordens bane omkring Solen og Månens bane omkring Jorden ligger ikke i samme plan - vinklen mellem de to baneplaner er omkring 5°. Derfor er der ikke hverken måneformørkelse ved hver fuldmåne eller solformørkelse ved hver nymåne. Formørkelser kan kun forekomme når skæringslinjen mellem de to baneplaner - knudelinjen - er rettet fra Jorden mod Solen ved fuld- eller nymåne.

Michael Quaade