Liv i Rummet – Fysikleksikon - Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Fysikleksikon > L > Liv i Rummet

14. maj 2012

Liv i Rummet

Grundbeskrivelse


Findes der liv andre steder i universet end på Jorden?

Også i 1893 krævede det fantasi at finde nye markeder. (Magnus Manske, Wikimedia Commons).

For at kunne svare på det spørgsmål må vi først lægge os fast på en definition af liv og finde ud af, i hvilke miljøer liv kan opstå. På Jorden er liv bygget op omkring grundstoffet carbon, og det ser ud til, at flydende vand er nødvendigt for alt liv.

Det er bevist, at der engang har været flydende vand i Mars-overfladen. Der kan derfor engang have eksisteret liv på Mars, men det har man endnu ikke fundet bevis for. Et andet interessant sted i vores solsystem er Jupiters måne Europa. Der findes flydende vand lige under en iskappe, og der er dermed mulighed for, at der kan eksistere liv. Vores solsystem er kun en mikroskopisk del af det store univers, og der er mange flere steder, vi kan lede efter liv. I vores galakse er der omkring 300 mia. stjerner, og mange af disse har planeter. Mellem dem findes muligvis en, hvor betingelserne er rigtige til, at liv kan opstå eller måske er opstået.

Uddybende beskrivelse

Findes der liv andre steder i universet end på Jorden?

For at kunne svare på det spørgsmål må vi først lægge os fast på en definition af liv og finde ud af, i hvilke miljøer liv kan opstå. På Jorden er liv bygget op omkring grundstoffet carbon, og det ser ud, til at flydende vand er nødvendigt for alt liv. På Jorden ser vi dog liv, der trives under meget ekstreme forhold, som under isen på Antarktis og dybt under havets overflade ved undersøiske vulkaner.

En kunstners fortolkning af Kepler-62 planetsystemet sammenlignet med vores eget solsystem. Øverst ses de fem planeter i Kepler-62 systemet, hvor de to planeter længst til venstre, Kepler-62e og Kepler-62f, befinder sig i den bebolige zone. (NASA)

Flydende vand er altså afgørende for, om der mulighed for liv. For at flydende vand kan eksistere på en planet skal gennemsnits-temperaturen ligge imellem ca. 0 og 100°C afhængigt af atmosfæretrykket. En planet må derfor ikke være for tæt på eller for langt fra sin stjerne. Det afstandsinterval, hvor temperaturen på planeten er mellem 0 og 100°C, kaldes den beboelige zone. Derudover er det vigtigt, at planeten har en atmosfære, der kan holde på varmen, så temperaturudsving mellem nat og dag ikke bliver for store.

Hvor skal vi begynde at lede?

Indenfor vores eget solsystem findes nogle få steder, der kan være eller kunne have været liv.

Mars virker ikke lige nu som et oplagt bud på et sted, hvor der kan eksistere liv, da den gennemsnitlige temperatur ligger godt under frysepunktet det meste af døgnet. Men nogle jernforbindelser fundet i Mars-overfladen viser dog alligevel forskere, at der på et tidspunkt må have eksisteret flydende vand. Der kunne altså have opstået og eksisteret liv på Mars engang, men man har endnu ikke fundet bevis for det.

Et andet interessant sted i vores solsystem er Jupiters måne Europa. De yderste 100 km består af vand, hvoraf det øverste er frosset til en tyk iskappe. Betingelserne for liv her minder muligvis om dem, vi ser på Jorden ved de dybtliggende undersøiske vulkaner og under isen på Antarktis. Der er altså mulighed for, at der eksisterer liv på Europa.

Vores solsystem er kun en mikroskopisk del af det store univers, og der er mange flere steder, vi kan lede efter liv. I vores galakse er der omkring 300 mia. stjerner og mange af disse har planeter.

Vi leder efter planeter, som har omtrent samme masse som Jorden og ligger i den beboelige zone omkring  stjerner med samme masse som Solen.

Forskere kommer hele tiden tættere og tættere på at finde en planet som Jorden. Det bliver spændende at finde ud af, om der findes planeter som Jorden andre steder i universet, og ikke mindst, om der er liv på dem.

Maria Strandet