1. januar 2012

La Niña og ENSO (El Niño Southern Oscillation)

Grundbeskrivelse

La Niña er et oceanografisk fænomen, der skiftes med El Niño. Under La Niña bliver de normale klimatiske forhold forstærket og mere ekstreme. Den normale kolde overflade-havstrøm langs med Sydamerikas vestlige kyst bliver endnu koldere. Der stiger en større mængde koldt vand op fra bunden af havet. Havets overfladetemperatur påvirker også atmosfæren gennem varmeveksling mellem havet og luften. Lufttrykket stiger ved Sydamerika når luften, der afkøles, bliver tungere og synker ned mod jordoverfladen.

La Niña er - ligesom El Niño - ikke kun et lokalt fænomen, men påvirker også vejret andre steder på kloden. F.eks. bliver monsunen i Indien kraftigere og giver meget mere nedbør. Den forårsager også tørke ved Sydamerikas kyster og i den sydlige del af USA. Antallet af orkaner i Atlanterhavet øges, mens det mindskes i det østlige Stillehav.

La Niña varer ca. 9-18 måneder og kommer gennemsnitligt hvert 3.-5. år, og den varer generelt længere end El Niño. La Niña efterfølges af enten en neutral periode med normalt klima eller af El Niño.

Læs mere om El Niño

Uddybende beskrivelse

Havstrømme under normale forhold

Under normale forhold i den neutrale periode blæser der en østlig passatvind. Den driver en havstrøm, som presser varmt vand fra øst mod vest, hvor det samles omkring Indonesien, Filippinerne og det nordlige Australien. Her falder trykket på grund af, at luften opvarmes og stiger til vejrs. I øst stiger en kold havstrøm op og afkøler luften ved overfladen. Luften cirkulerer fra øst mod vest ved overfladen, stiger op i vest og fra vest mod øst i højden og synker ned i øst.

La Niña kan opfattes som en slags overdrevet udgave af de normale klimaforhold. Det vil sige, at havet ud for Ecuador bliver endnu koldere, og havet omkring Indonesien og det nordlige Australien bliver endnu varmere. Passatvinden bliver kraftigere, og det medfører, at den vinddrevne vestgående overfladestrøm bliver kraftigere, så der flyttes mere vand mod Indonesien. Det bevirker, at der stiger mere koldt vand op fra den dybe havstrøm ved Ecuador, og dermed afkøles et større område af havoverfladen.

Den faldende havtemperatur ud for Ecuador giver mindre skydannelse og dermed mindre nedbør i kystområderne. Vestpå falder lufttrykket og giver mere nedbør ved Indonesien, Filippinerne og det nordlige Australien. Da luften altid bevæger sig mod det laveste tryk, så styrkes passatvindene i Stillehavet, da lufttrykket mod vest bliver endnu lavere end normalt. Opvarmningen af luften gør, at lufttrykket falder og luften stiger hurtigere til vejrs. Alt i alt bliver hele cirkulationen i området kraftigere.

Havstrømmer under La Niña

Forholdene under La Niña. Passatvinden driver en kraftigere havstrøm mod Indonesien, hvor lufttrykket er lavere pga. det varmere overfladevand. Der opstiger mere koldt vand ved Ecuador, og et større område af Stillehavet afkøles. Luften ved overfladen afkøles, og lufttrykket stiger. Luften cirkulerer fra øst mod vest ved overfladen, stiger op i vest og fra vest mod øst i højden og synker ned i øst. Denne cirkulation bliver kraftigere på grund af, at lufttrykket falder i vest og stiger i øst. (Illustration af Marie Dyekjær Eriksen)

La Niña påvirker også vejret andre steder på Jorden. F.eks. bliver monsunen i Indien kraftigere og giver meget mere nedbør, specielt i den nordvestlige del af Indien. Her giver de voldsomme mængder regn problemer med oversvømmelser og deraf følgende sygdomme, såsom malaria og denguefeber. På vores breddegrader bliver lavtryk og frontsystemer svagere med mindre regn og blæst. Det bliver koldere over det vestlige USA og Canada, mens kysterne ved Sydamerika og Sydafrika rammes af tørke. Den forstærkede cirkulation af luften over Stillehavet giver en større forskel på den horisontale vindstyrke op igennem atmosfæren, og det medfører færre tyfoner i det østlige Stillehav i sæsonen. Derimod øges mængden af orkaner i Atlanten, da der ikke sker en særligt stor ændring af den horisontale vindstyrke med højden. Dette giver gunstige forhold for orkandannelse.

El Niño og La Niña er ikke isolerede fænomener. Man har i en del årtier studeret El Niño i en større sammenhæng, og det har vist sig, at El Niño er en del af en større cyklus, der svinger mellem 2 yderpunkter, hvor El Niño er maksimum og La Niña er minimum. Denne cyklus er kendt som El Niño Southern Oscillation (ENSO).

Oscillationen drives af en forsinket feedback-mekanisme, hvilket vil sige, at der kommer en forsinket reaktion fra omgivelserne på en ændring i vejret/klimaet. Sammenhængen mellem havtemperaturen, lufttryk, nedbør og luftens cirkulation driver ENSO.

Man bruger to forskellige indeks til at bestemme, om det er El Niño eller La Niña.

Sother Oscillation Indeks  fra 1970 til 2000

SOI (Southern Oscillation Index): Lufttrykkets afvigelse fra standardiseret gennemsnitstryk - bruges til at bestemme, om det er El Niño eller La Niña. SOI har en negativ værdi for El Niño og en positiv værdi for La Niña. (Illustration: National Weather Service & Marie Dyekjær Eriksen, NBI)

Oceanic Niño Ideks fra 1970 til 2000

ONI (Oceanic Niño Index): Afvigelse fra standardiseret overfladetemperatur i et begrænset geografisk område i Stillehavet. Området går under betegnelsen Niño 3.4 (5N-5S og 170-120V). Ifølge ONI defineres El Niño og La Niña, som en afvigelse på henholdsvis minimum +/-0,5 grader. Ved +/-1grad er episoden moderat og +/-1.5 er den kraftig. (Illustration: National Weather Service & Marie Dyekjær Eriksen, NBI)


Læs mere om El Niño

Marie Dissing Paulsen

Emner