3. december 2008

Jetstrømme

Grundbeskrivelse

Jetstrømme er smalle vindbælter, som ligger i toppen af troposfæren i 7-12 kilometers højde med vindhastigheder på 30-100m/s (100-400km/t).

Jetstrømme

Jetstrømme på den nordlige og den sydlige halvkugle. (Lyndon State College Meteorology).

Generelt ligger jetstrømmen lige over og parallelt med den grænse, som ligger mellem to luftmasser af forskellig temperatur. Jetstrømmen snor sig omkring Jorden i en varierende bølgebevægelse, som formes af placeringen af de kolde og varme luftmasser, højtryk og lavtryk, samt fordelingen af landmasserne på kloden.

Der er to fremtrædende jetstrømme på den nordlige halvkugle. Den Subtropiske Jetstrøm, som er placeret omkring 30 grader nord i ca. 12-16 km’s højde og Polarjetstrømmen, som ligger omkring 60 grader nord ved ca. 7-10 km’s højde. Ligeledes ligger der 2 fremtrædende jetstrømme på den sydlige halvkugle.



Animationen viser hvordan Polarjetstrømmen bugter sig imellem den 30 til 70 breddegrad på den nordlige halvkugle. Farven viser hastigheden af vinden i jetstrømmen. Det er også tydeligt at se hvordan amplituden af bølgebevægelsen ændrer sig. Små afstikkere fra jetstrømmen kan blive til selvstændige hvirvelstrømme, som har en længere levetid. (NASA/Goddard Space Flight Center).

Generelt ligger jetstrømmen lige over og parallelt med den grænse, som ligger mellem to luftmasser af forskellig temperatur. Jetstrømmen snor sig omkring Jorden i en varierende bølgebevægelse, som formes af placeringen af de kolde og varme luftmasser, højtryk og lavtryk, samt fordelingen af landmasserne på kloden.

På vores breddegrader virker jetstrømmen som et transportbånd, der bringer lavtryk ind over Nordeuropa. Det er også den, som er med til at sørge for at vi har et mildt klima, da den bringer den lune luft, der er opvarmet af Golfstrømmen ind over os fra Atlanterhavet.

Jetstrømmen er vigtig for den kommercielle luftfart, da den giver nogle flyruter kraftig medvind, men den giver også problemer. For eksempel forårsager jetstrømmen turbulens, hvilket kan være farligt for flyene og ubehageligt for passagererne. Vulkanaske kan også lave ravage i flytrafikken, hvis den kommer op til tropopausen, hvor jetstrømmene vil sprede asken over større områder.

Uddybende beskrivelse

Tre bånd i den globalecirkulation

Groft sagt inddeler den globale cirkulation den nordlige halvkugle i 3 bånd/celler hver. I cellen nærmest ækvator stiger luften op ved ækvator, blæser mod nord og synker ned omkring 30ºN. I den midterste blæser luften mod nord ved jordoverfladen og stiger op omkring 60ºN, og i den nordligste celle blæser luften mod syd i højden og synker ned ved 60ºN. Vindene i den globale cirkulation afbøjes også af corioliskraften, hvilket gør at Polarjetstrømmen bevæger sig fra vest mod øst. (Illustration af Marie Dyekjær Eriksen)

Jetstrømmen opstår i området med den største temperaturgradient. Generelt har en kraftig front en jetstrøm lige over og parallelt med sig. Jetstrømmen ligger mellem toppen af fronten og tropopausen.

Den subtropiske jetstrøm er del af den den generelle cirkulation i troperne, mens polarjetstrømmen følger polarfronten. Polarjetstrømmen er den kraftigste, da den ligger over polarfronten, hvor der er stor forskel på temperaturen mellem de to luftmasser. Størrelsen af denne temperaturgradient har indflydelse på hastigheden af jetstrømmen, så derfor er den også kraftigst om vinteren, hvor temperaturforskellen er størst.

Den subtropiske jetstrøm ligger højere oppe i atmosfæren end polarjetstrømmen, da troposfæren er tykkere ved ækvator end ved polerne. Den ligger i toppen af troposfæren, hvor frontzonen mellem den varme fugtige luft fra ækvator og den køligere og tørre luft fra de nordligere breddegrader, ligger. Den subtropiske front ligger kun i højden. Den når ikke ned til jordoverfladen ligesom polarfronten.

Store landmasser og bjergkæder ligger, som forhindringer, der afbryder jetstrømmens bølgebevægelse. Den kan dele sig i to, samle sig igen og skabe en kortlevet hvirvelstrøm separat fra hovedstrømmen. Jetstrømmen bevæger sig i en bølgebevægelse igennem atmosfæren og bølger rundt langs med højtryk og lavtryk. Amplituden af bølgebevægelsen bestemmes af jetstrømmens styrke. En kraftig jetstrøm har en mindre amplitude og en svag har en større amplitude.

Vindhastigheden i jetstrømmen er størst i midten af vindbæltet og aftager ud af. Den beskrives, som en flod af vind, fordi atmosfæren opfører sig som et flydende medie. En kraftig temperaturgradient giver en kraftig stigning i den horisontale vindhastighed med højden. Temperaturgradienten påvirkes af årstiden og af til en vis grad af El Niño. De er med til at bestemme styrken og placeringen af jetstrømmene. Den polare jetstrøm bevæger sig mod syd om vinteren, da det bliver meget koldere ved polerne. Man siger, at jetstrømmene ”følger” solen, da årstidens og den daglige opvarmning af atmosfæren påvirker jetstrømmen.

Den globale opvarmning vil påvirke jetstrømmene. Polarjetstrømmens udsving bliver meget større, da den svindende havis giver rig mulighed for temperaturudveksling mellem luft og hav og dermed større temperaturforskelle i luften. Jetstrømmens udsving kan blive så store, at vinden over et større område ender med at blæse nord-syd eller syd-nord i stedet for vest-øst. Der vil blive transporteret mere varm luft nordpå og mere kold luft sydpå, hvilket vil give enten koldere eller mindere vintre lokalt i Nordeuropa.

Marie Dissing Paulsen

Emner