Interstellart medium – Fysikleksikon - Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Fysikleksikon > I > Interstellart medium

28. juli 2009

Interstellart medium

Grundbeskrivelse

Stoffet mellem stjernerne i en galakse kaldes det interstellare medium og består af 99% gas og 1% støv. Gassen består primært af neutral hydrogen, og derudover af tungere grundstoffer og områder med ioniseret hydrogen. Støvet består af støvkorn, som kan variere i størrelse fra at indeholde få molekyler til at have en diameter på 0.1 mm. I vores galakse er der i gennemsnit 1 partikel per kubikcentimeter.

Det interstellare medium findes ved forskellige densiteter og temperaturer. De tre vigtigste faser er den diffuse del, den varme del og den kolde del. Den diffuse del udgør næsten hele det interstellare medium, er spredt jævnt udover galaksen og har en temperatur på omkring 8000 K. Den varme del er op mod 1 mio. K og er ligeledes spredt udover hele galaksen. Den kolde del ses som skyer i galaksen med temperaturer omkring 10 – 100 K.

Oriontågen i infrarødt (til venstre) og synligt (til højre) lys. Oriontågen består af interstellart støv og gas. Det er især tydeligt i infrarødt lys. (NASA)

Uddybende beskrivelse

Det interstellare medium er interessant for astronomer, da det er en del af vigtige astrofysiske processer som stjerne- og planetdannelse. Det lyser ikke af sig selv, som stjerner gør, og må derfor observeres anderledes end stjerner. Man kan f.eks. udnytte, at den interstellare gas ligger mellem os og de andre stjerner i galaksen ved at observere absorptionslinjer fra gassen i spektret af stjernen (se evt. artikel om spektre).

Derudover kan man se den interstellare gas lyse i emissions-stjernetåger. Gassen lyser, fordi den er blevet opvarmet og ioniseret af nyfødte stjerner i skyen.

Den kolde del af det interstellare medium kan observeres som uigennemsigtige skyer, da støvet blokerer for det synlige lys. Temperaturen i en sådan sky er kold nok til, at hydrogen-molekyler dannes, og densiteten kan blive høj nok til at stjerner kan dannes.

Det interstellare støv påvirker det lys, vi modtager fra en stjerne i galaksen. Støvet spreder lyset i forskellige retninger, og en mindre andel af stjernens lys når os. Denne effekt kaldes ekstinktion. Jo længere lyset skal bevæge sig igennem det interstellare medium, jo større er denne effekt.

Støv er bedre til at sprede lys i den blå del af spektret end i den røde del. Det betyder, at det røde lys nemmere slipper igennem det interstellare medium. Man observerer derfor mere af det afsendte røde lys end af det afsendte blå lys, hvilket betyder, at der sker en forrødning af objektet. 

Maria Strandet