Årstider – Fysikleksikon - Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Fysikleksikon > Å > Årstider

13. september 2029

Årstider

Grundbeskrivelse

I Danmark er det tydeligt, at vi har fire årstider. Den helt afgørende forskel på årstiderne er temperaturen, som igen afhænger af, hvor meget solskin, vi får fra Solen.

Det er ikke ændringer i afstanden mellem Solen og Jorden, der spiller en rolle. Jorden er nærmest ved Solen i de første dage af januar - hvor vi har vinter på den nordlige halvkugle. På det tidspunkt er det sommer på den sydlige halvkugle.

Jordens omdrejningsakse står ikke vinkelret på Jordens baneplan. Den hælder lidt over 23º. Den hældning spiller en helt afgørende rolle for årstiderne. Når nordpolen hælder ind mod Solen, har vi sommer på den nordlige halvkugle. Et halvt år senere, når nordpolen hælder væk fra Solen, har vi vinter på vores breddegrader.

Jordaksens hældning er hele tiden den samme mens den bevæger sig rundt i sin bane omkring Solen (Wikimedia Commons).

Det skyldes, at den halvkugle, der vender mod Solen naturligt nok får mere solskin end den anden. De omstændigheder, som bidrager til det varmere vejr om sommeren er:

  • Dagen er længere end om vinteren, så Solen skinner i længere tid.

  • Sollyset falder mere lodret ind mod jordoverfladen, så lysets energi fordeles over et mindre areal end om vinteren.

Uddybende beskrivelse

Årstidsvariationerne er ikke de samme over hele Jorden. Med hensyn til dagslys finder vi de største variationer i polaregnene. Nord for polarcirklen er der i en del af sommeren midnatssol, hvor Solen er oppe hele døgnet,

Tilsvarende er der dele af vinteren, hvor Solen slet ikke står op. Den nordlige polarcirkel ligger ved knapt 67º nordlig bredde, 90º minus jordaksens hældning. Tilsvarende forhold gælder naturligvis syd for den sydlige polarcirkel ved 67º sydlig bredde.

I polaregnene er det forholdsvis koldt hele året rundt, fordi Solen aldrig står særligt højt på himlen, så sollyset falder ind mod jordoverfladen i en flad vinkel. Mængden af sollys, der falder på et givet areal, aftager når Solen står lavt på himlen. Som eksempel fordeles sollyset over dobbelt så stort et areal, når Solen står 30º over horisonten, som når den står lodret over os i Zenit.

I tropiske og subtropiske egne står Solen altid forholdsvis højt på himlen ved middagstid, også om vinteren. Derfor falder solstrålerne stejlt ind mod overfladen, så det aldrig bliver rigtigt koldt.

De største temperaturvariationer oplever vi ved tempererede breddegrader som i det meste af Europa. Det skyldes, at der her er stor forskel på, hvor højt middagssolen står over horisonten om sommeren og om vinteren.

Ved sommersolhverv er Solen oppe hele døgnet omkring Nordpolen og Solen står lodret over den nordlige vendekreds (Wikimedie Commons).

Solen når højest op på himlen ved sommersolhverv. Det er på den nodlige halvkugle omkring 21. juni. Her står middagssolen omkring 57º over horisonten i Danmark og dagen varer mere end 17 timer. Ved vintersolhverv omkring 21. december står Solen ved middagstid kun 11º over horisonten og dagen varer under 7 timer.

Ved vintersolhverv står Solen ikke op i området nord for den nordlige polarcirkel og Solen står lodret over den sydlige vendekreds (Wikimedia Commons).

Ved sommersolhverv på den nordlige halvkugle er den del af Jorden, der ligger nord for polarcirklen i sollys hele døgnet. Til gengæld står Solen slet ikke op i det samme område ved vintersolhverv.

Den nordlige og den sydlige vendekreds er grænserne for den del af Jorden, hvor man kan se Solen stå i Zenit. De ligger ved henholdsvis 23 grader nordlig og sydlig bredde. Det er samme vinkel som jordaksens hældning nord og syd for ækvator.

Ved jævndøgn står Solen lodret over ækvator (Wikimedia Commons).

Ved jævndøgn omkring 21. marts og 21. september står Jordens omdrejningsakse vinkelret på retningen til Solen. Her har hele Jorden et halvt døgn dag og et halvt døgn nat. Dagen varer i praksis nogle få minutter længerer end natten, fordi lysets brydning i atmosfæren bevirker, at vi kan se Solen lidt efter, at den er forsvundet bag horisonten.

Det tager tid for Jorden, luften og vandet at blive varmet op og køle af. Det betyder, at den varmeste tid på året er i juli-august efter sommersolhverv, og den koldeste tid er tilsvarende i januar og februar efter vintersolhverv. I Danmark regnes sommeren for at vare i de tre måneder juni, juli og august, men i bl.a. engelsksprogede lande regnes sommeren for at vare fra sommersolhverv til efterårsjævndøgn.

Michael Quaade